Sports

Truppen til FIFAe Nations Cup 2022 er klar


Hurtige driblinger, flotte mål og spændende kampe. Det er, hvad de danske FIFA-fans kan se frem til, når FIFAe Nations Cup 2022 løber af stablen i København. Nu er der sat navne på hvilke spillere, der skal forsvare de rød hvide farver ved turneringen.

Hele ni spillere har gennem det seneste halve år været i aktion for det danske FIFA-landshold, der har leveret flere stærke præstationer mod store nationer. Men ni skal blive til tre, og de spillere der skal kæmpe for Danmark er:

– Marcus ”Marcuzo” Jørgensen
– Anders ”Vejrgang” Vejrgang
– Fatih ”Üstün” Üstün

Svær udtagelse

Den danske FIFA-landstræner, Dennis Nordenbøl, har stået overfor mange svære valg, men han er glad for den trup, der skal få Danmark til tops til FIFAe Nations Cup 2022.

”Der har været ni utrolig dygtige spillere inde over landsholdet i år, men vi kan desværre kun vælge tre. De tre spillere er blevet valgt på baggrund af en god blanding af talent og erfaring. Det er samtidig også en konstellation, der tilsammen udføringer forskellige kombinationer, som jeg tror kan gøre en forskel, når det virkelig gælder. Jeg har en stor tiltro til Marcuzo, Vejrgang og Fatih, og jeg er sikker på, at de nok skal præstere. Jeg kan ikke vente med at komme i gang med første kamp,” siger Dennis Nordenbøl.

For unge Anders Vejrgang bliver det første gang, han får muligheden for at repræsentere Danmark ved en stor international turnering. En oplevelse han glæder sig til.

”Det er en stor ære at være blandt de tre spillere, der får chancen, især når vi er så mange dygtige spillere i Danmark. Det bliver en kæmpe oplevelse, der kun bliver endnu større af, at det er på hjemmebane foran et dansk publikum. Det ser jeg virkelig frem til. Jeg håber, at så mange danskere som muligt vil komme og støtte os i kampen om verdensmesterskabet,” siger Anders Vejrgang.

FIFAe Nations Cup 2022 løber af stablen fra den 27. juli til og med den 30. juli. Du kan læse mere om eventet og købe billetter til finaledagen lige HER



Source link

Leave a Reply

Your email address will not be published.

close