Sports

Trods karrierestop-rygter: Agüero er positiv



Sergio Agüero kommenterer på rygter om, at han muligvis er tvunget til karrierestop på grund af komplicerede hjerteproblemer. Han forbliver positiv og afventer udviklingen, siger han.

Catalunya Radio skrev tidligere fredag, at Sergio Agüero havde fået at vide af lægerne, at han muligvis er nødt til at stoppe karrieren, fordi hans hjerteproblemer er mere komplicerede end som så.

Barcelona-spilleren kommenterer nu på historien, der har fyldt meget i spanske medier, og han fastslår, at han forbliver positiv.

– I forhold til rygterne kan jeg fortælle, at jeg følger klublægernes anvisninger, får foretaget tests og behandlinger, og så må jeg se min udvikling efter 90 dage. Altid positiv, skriver Agüero på Twitter.

De 90 dage, Agüero henviser til, er de tre måneder, som Barcelona i første omgang har meldt ham ude i.

Sergio Agüero har også tidligere i karrieren haft hjerteproblemer, og derfor frygter mange, at det nu tvinger ham til at stille støvlerne på hylden.





Source link

Leave a Reply

Your email address will not be published.

close