Sports

Moyes hæver prisen: Rice er svinedyr



David Moyes antyder, at prisen på Declan Rice har rundet én milliard kroner. Derfor forventer Hammers-manageren, at anføreren bliver nogle år endnu.

Hver sommer tager Premier Leagues storklubber opstilling ved West Hams transferbod for at se om de kan lokke Declan Rice væk fra barndomsklubben. I hvert fald hvis man skal tro rygtebørsen.

Rygterne om et sommerskifte for den engelske landsholdsspiller svirrer allerede, men David Moyes er ikke nervøs for at miste nøglespilleren. Ingen har råd til ham.

– Der skal et kæmpestort beløb på bordet for bare at komme i nærheden af ham. I sommer sagde jeg, at vi skulle have 100 mio. pund (879 mio. kroner, red). Det var et slagtilbud, det var chancen for at få ham billigt.

– Så kan I jo prøve at regne ud, hvordan det ser ud nu, siger Moyes ifølge Sky Sports.

Rice har kontrakt med West Ham indtil 2024.



Source link

Leave a Reply

Your email address will not be published.

close