Sports

Hobro tog smal sejr ude mod Vendsyssel

[ad_1]

Hobro vandt lørdag eftermiddag 1-0, da de mødte Vendsyssel på udebane i nedrykningsspillet i NordicBet Ligaen. 

Vendsyssel og Hobro skulle lørdag eftermiddag forsøge at hente point i forsøget på at undgå nedrykning til 2. Division. 

Begge mandskaber havde inden opgøret et hul på fem point ned til Esbjerg under nedrykningsstregen, dermed kunne man med en sejr komme tæt på at sikre en redning. 

Hjemmeholdet var mest på bolden, men det var gæsterne, som var farligst foran mål. 

Et lille kvarter inde i kampen tog udeholdet føringen, da Mikkel Pedersen blev spillet fri på et indlæg skråt bagud i feltet. Midtbanespilleren sparkede førstegang, og så gik bolden i nettet. 

Vendsyssel fortsatte med at være dominerende, men de kunne ikke blive farlige på den sidste tredjedel. 

I overtiden trak Xandro Schenk en nødbremse, da han trak Mads Hvilsom omkuld som bagerste mand. 

Hobro fik efter det røde kort et frispark, som skulle vise sig at blive farligt. Muamer Brajanac fik bolden i hænderne, og han sendte et flot frispark på overliggeren. 

Der blev ikke scoret yderligere, dermed tog Hobro et stort skridt mod overlevelse i 1. Division. Hobro har nu otte point ned til Esbjerg, mens forspringet for Vendsyssel stadig er fem point.



Source link

Leave a Reply

Your email address will not be published.