Sports

Håber på AaB-gensyn i fremtiden



Rasmus Thelander håber ikke, at hans valg om at forlade AaB bliver et endegyldigt farvel til den nordjyske klub. Stopperen drømmer snarere om et gensyn i fremtiden.

30-årige Rasmus Thelander er for nu færdig i AaB. 

Den nordjyske klub har fredag eftermiddag meddelt, at den garvede stopper ikke kommer til at være en del af AaB-opstarten, da han har valgt at jagte drømmen om et nyt skifte til udlandet. 

Thelander, der har kontraktudløb i AaB den 30. juni, fortæller selv på klubbens hjemmeside, at han håber på at vende tilbage til nordjyderne en dag i fremtiden.

– Nu er tiden kommet til igen at forsøge at få en oplevelse i udlandet, men jeg håber på en eller anden måde, at dette ikke er et farvel, men nærmere et på gensyn til AaB og Aalborg, siger stopperen.

Rasmus Thelander takker i øvrigt også AaB for en god tid og understreger, at han har nydt hverdagen i klubben.

– Fra hjertet kan jeg sige, at jeg har nydt hver eneste dag i mine i alt seks år i klubben, og jeg vil gerne takke holdkammerater, trænere, ledere, øvrige ansatte og selvfølgelig alle fansene for vores tid sammen.

– Jeg er utrolig glad for AaB, og jeg synes, jeg efterlader klubben et godt sted, og selvom det er vigtigt at præstere godt individuelt, så har jeg altid forsøgt at sætte holdet i forreste række, siger han.

Rasmus Thelander står noteret for 157 kampe i AaB-trøjen.



Source link

Leave a Reply

Your email address will not be published.

close