Sports

Forlænget Højholt: Fuldt fokus på AaB



Mandag forlængede den 20-årige Malthe Højholt kontrakten med AaB til udgangen af 2024. Det glæder Højholt, der mener, at han med gode præstationer for nordjyderne kan tiltrække sig interesse senere.

Malthe Højholt har gjort det glimrende for AaB i indeværende sæson.

Således har den unge midtbanespiller fået sit gennembrud for alvor i efterårsæsonens Superliga, hvor den 20-årige midtbanespiller har været fast mand for nordjyderne.

Derfor vakte det også glæden hos aalborgenserne, da Højholt mandag kunne sætte sin underskrift på en kontrakt, der holder den unge midtbanespiller i klubben indtil udgangen af 2024.

Og glæden er da også gengældt hos Højholdt, der var bekendt med interessen fra udland, særligt fra russiske Rostov, men som helst bare vil give den en skalle for nordjyderne.

Det kan nemlig også ende med at betale sig i den anden ende.

– Lige nu er jeg fuldt fokuseret på at være i AaB, og jeg ved, at hvis jeg præsterer i AaB, skal der nok være nogle muligheder, så først og fremmest er mit fokus på at spille godt i AaB, fortæller Højholt til Nordjyske.

I interviewet fortæller Højholt yderligere, at han elsker at komme i klubben hver dag, og at hans succes i efteråret er kulminationen på hårdt arbejde, da han ikke vurderer, at han er blevet en synderligt bedre fodboldspiller over sommeren.

Højholt står hidtil noteret for 38 førsteholdskampe for AaB. Han mangler endnu at score for nordjyderne.



Source link

Leave a Reply

Your email address will not be published.

close