Sports

Flot Uhre-kasse i remis mod Mukhtar og co.



Mikael Uhre åbnede for målkontoen, da Philadelphia søndag aften spillede uafgjort mod Nashville.

Mikael Uhre fik scoret sit første Philadelphia-mål, da de søndag aften spillede uafgjort mod Hany Mukhtar og Nashville. 

Den tidligere Brøndby-angriber har haft svært ved at finde vej til nettet i starten af sin Philadelphia-karriere, men søndag aften kom der hul på bylden. 

Philadelphia og Mikael Uhre havde flere store chancer i første halvleg, hvor danskeren to gange var tæt på at sende den i mål. 

Helt lige gik de to hold til pause, men i anden halvleg skulle der komme gang i scoringerne. 

20 minutter inde i anden halvleg blev Mikael Uhre sendt i dybden, som man har set det så mange gange før i Brøndby, og her skuffede danskeren altså ikke. 

Uhre sendte sin første scoring sikkert i kassen, efter han meget overbevisende løb fra sine direkte modstandere. 

Det lignede længe, at Philadelphia skulle snuppe alle tre point, men Hany Mukhtar og Nashville ville det anderledes. 

Philadelphias Jose Martinez havde på uheldigvis hånd på bolden efter et hjørnespark, og der blev peget på pletten med det samme. 

Randall Leal tog sig af straffesparket på sikker vis, og han sendte den ind til det endelige resultat, 1-1. 

Resultatet betyder, at Philadelphia spiller sig op på førstepladsen i deres konference, hvor de ligger i tæt duel med New York Redbulls og Orlando City. 




Source link

Leave a Reply

Your email address will not be published.

close