Sports

Fire fodboldprojekter kæmper om ‘En Del Af Noget Større Prisen’


Efter en sommer med rød/hvide farver, fællessang og kampråb er ingen i tvivl om det fællesskab, som fodbold kan skabe. Hvor langt man kan komme med det fællesskab, viser de fire fodboldprojekter, der i år er nomineret til ”En Del af Noget Større”-prisen. Her er fodbold mere end bare fodbold, og der er plads til alle, både inde og uden for banen.

‘En Del af Noget Større-prisen’ bliver hvert år uddelt til et projekt, som bidrager til at løse samfundsmæssige udfordringer inden for eksempelvis integration, socialt udsatte og sundhed. Det er en pris til dem, der tør og vil tage ansvar.

Vinderen af prisen modtager, foruden æren, 25.000 kroner til det videre arbejde for at være ‘En Del af Noget Større’.

Afstemningen er åben. Du kan nu gå ind og give din stemme til det projekt, du synes fortjener at få en hyldest for deres indsats. Afstemningen lukker den 17. februar 2021 kl. 23.59.

Årets kandidater til prisen er:

  • BK Stjernen har plads til alle
  • Hillerød Fodbold prioriterer samfundsansvar
  • ‘Aktive børn i foreningen’: Nye medlemmer fra vuggestuer og børnehaver
  • Brug bolden – Fodbold for demente

Læs mere om kandidaterne og afgiv din stemme her:

De fire nominerede er valgt af DBU’s bestyrelse, efter at DBU’s Lokalunioner, Divisionsforeningen. Kvindedivisionsforeningen og DBU’s komiteer og udvalg har haft mulighed for at nominere kandidater fra hele landet.

Tidligere års vindere af ‘En Del af Noget Større’-prisen

ÅR MODTAGER
2020 Fodbold for Fremtiden
2019 Projekt ‘Fodbold, dannelse, integration’
2018 Randers FC’s arbejde med UEFA’s #EqualGame-kampagne
2017 Projekt ’Fodbold Fitness ABC, After Breast Cancer’
2016 Boldklubben Enghaven
2015 Kamilla Kjeldsen
2014 Peter Krustrup

 

 



Source link

Leave a Reply

Your email address will not be published.

close