Sports

Danmark taber EM-åbningskamp i flot kulisse


Selvom mængden af billetter solgt til begge holds fans lå på ca. 1.500 fordelt til hver nation, var det den danske nationalmelodi, der rungede højst fra lægterne før startfløjt.

Danmark startede kampen fint de første små fem minutter, men herefter satte tyskerne sig på spillet.

Tyskland pressede på og havde to afslutninger på træværket, før en stor fejl i det danske forsvar gav en stor chance til tyske Lina Magull, der sparkede bolden sikkert i mål. 1-0 til Tyskland efter 21 minutter.

Tilskuernes opbakning til de danske kvinder tog kun til i styrke efter 1-0-målet.

Signe Bruun havde en fantastisk afslutning på mål efter en lille halv times tid med en halvflugter, men Frohms i det tyske mål røg ud i fuld længde og reddede bolden i luften.

Danmark gik til og kom ud fra pausen med et mål i minus.

Anden halvleg var kun ti minutter gammel, da den danske bænk iværksatte en tredobbelt udskiftning og satte Mille Gejl, Kathrine Kühl og Nadia Nadim på banen. Men kun et minut senere gjorde Tysklands nummer 7, Lea Schüller, alligevel det til 2-0 for tyskerne.

Med 15 minutter tilbage fik Tyskland bolden i nettet, men lmålet blev annulleret for offside.

Tysklands nummer 4, Lena Lattwein satte efter 78 minutter bolden i nettet til 3-0, ti minutter senere satte Alexandra Popp hovedet på bolden og headede den ind til 4-0 til tyskerne med kampens sidste scoring.

15.746 tilskuere overværede kampen og gav en sprudlende kulisse på Brentford Community Stadium.

Danmark skal i aktion igen tirsdag, hvor Finland venter i danskernes anden EM-kamp.



Source link

Leave a Reply

Your email address will not be published.

close