Sports

Arsenal henter amerikansk keeper til sommer



Arsenal lader til at hente den amerikanske keeper Matt Turner, der kommer til fra MLS-klubben New England Revolution til sommer. Det skriver MLS-klubben på sin hjemmeside.

Januartransfervinduet er overstået for denne omgang, men det har ikke forhindret Arsenal i at forstærke sig alligevel.

Således meddeler den amerikanske MLS-klub New England Revolution på sin hjemmeside, at klubbens amerikanske målmand Matt Turner tager turen over Atlanten til sommer, hvor Arsenal har hentet ham til.

Prisen er ikke oplyst endnu grundet en manglende lægetest, ligesom der også står på hjemmesiden, at yderligere information vil blive givet, når handlen er afsluttet.

Transferjournalisten Fabrizio Romano mener dog at vide, at handlen skulle være i omegnen af 44 millioner kroner plus bonusser. 

27-årige Turner har været tilknyttet New England Revolution siden 2016 og blev i sidste sæson kåret som ‘Allstate MLS Goalkeeper of the Year’.

Han har 106 kampe på cv’et for klubben, ligesom han i den seneste tid også har sat sig på målmandsposten i USA’s landsholdsbur. Her er det blevet til 16 kampe hidtil.



Source link

Leave a Reply

Your email address will not be published.

close